
2
Vigtige sikkerhedsoplysninger
Moderne komfurteknologi er i stadig udvikling. Måden, det nye komfur virker på, kan være meget forskellig
fra det, De er vant til. Læs derfor hele brugsanvisningen grundigt, før komfuret tages i brug. Vær særligt
opmærksom på advarselsmærket
. Med korrekt brug og vedligeholdelse kan man få det fulde udbytte og
stor glæde af komfuret i mange år fremover. Komfuret er beregnet til husholdningsbrug. Gem
brugsanvisningen, så den kan følge med, hvis komfuret senere bliver solgt eller givet til andre.
Børn
Børn skal holdes under opsyn. Kogeplader, ovn, gryder
og pander bliver meget varme under madlavningen og
kan holde længe på varmen. Berøring kan give
forbrændinger.
Installation
Enhver form for indgreb på komfuret skal foretages af en
autoriseret elinstallatør. Arbejde udført af ukyndige
personer kan beskadige komfuret og medføre
personskade og/eller anden materiel skade.
Komfuret er tungt. Kanter og hjørner, som man normalt
ikke kommer i berøring med, kan være skarpe. Brug
derfor handsker ved flytning af komfuret.
Produktet skal placeres på gulvet. Ønsker De at placere
det på en ramme eller sokkel skal disse være stabile og
solidt monteret.
Brug af komfuret
Der bør være en frasætningsplads på mindst 40 cm på
begge sider af komfuret. Alternativt kan komfuret
installeres op ad en væg eller et højskab (over bordhøjde)
på den ene side og med frasætningsplads på den anden.
Forlad aldrig komfuret uden opsyn under friturestegning,
eller når det bruges til smeltning af fedt, parafin eller andre
brændbare stoffer. I tilfælde af brand skal man nulstille
alle knapper på komfuret, og emhætten skal ligeledes
slukkes. KVÆL FLAMMERNE MED ET GRYDELÅG,
brug aldrig vand.
Brug kun kogegrej, som er beregnet til kogeplader. I ovnen
må der kun bruges ovnfaste forme og beholdere.
Sørg for, at komfuret er slukket, når det ikke er i brug.
Alle afbrydere skal være slukket.
Produkterne bliver meget varme under brug, og bevarer
varmen længe. Pas på med ikke at røre varmelegemerne
inde i ovnen.
Træd altid væk fra ovnen, når den åbnes under
tilberedning og ved endt tilberedning. Ved åbning
af lågen trænger varm damp ud i rummet.
Rengøring
Hold kogeplader og ovn rene. Fedtpletter og spildt mad
afgiver os ved opvarmning og kan i værste fald medføre
brand.
Pas på, at glasruden ikke beskadiges ved rengøring af
ovndøren. Små sprækker i kanterne kan medføre, at hele
ruden sprækker efter nogle ganges opvarmning.
Vær påpasselig med ikke at ramme varmeelementerne
eller termostaten, hvis De anvender rengøringsmidler i
sprayform.
Vedligeholdelse og service
Stil alle knapper på nul før udskiftning af pære.
Service og evt. reparationer skal udføres af Electrolux
Hvidevare-Service eller en serviceorganisation godkendt
af leverandøren. Der må kun anvendes reservedele fra
godkendte leverandører.
Skrotning
Hjælp med at undgå ulykker, når komfuret skal skrottes.
Sørg for, at kablet er frakoblet strømforsyningen (træk
stikket ud eller få komfuret løsnet fra væggen på forsvarlig
vis), og klip derefter kablet af inde ved komfuret.
Kontakt myndighederne for at få oplyst nærmeste
affaldsstation, der modtager hårde hvidevarer.
Symbolet på produktet eller på pakken angiver, at
dette produkt ikke må behandles som husholdningsaffald.
Det skal i stedet overgives til en affaldsstation for
behandling af elektrisk og elektronisk udstyr.
Ved at sørge for at dette produkt bliver bortskaffet på den
rette måde, hjælper De med til at forebygge eventuelle
negative påvirkninger af miljøet og af personers helbred,
der ellers kunne forårsages af forkert bortskaffelse af dette
produkt. Kontakt det lokale kommunekontor,
affaldsselskab eller den forretning, hvor produkt er købt,
for yderligere oplysninger om genanvendelse af dette
produkt.
Dansk
Kommentare zu diesen Handbüchern